Kontorbelysning

Kontorets lys er vigtigt. Arbejder du i dårlig kontorbelysning, vil den skarpe kontrast fra computerskærmen skære i øjnene, ligesom du må knibe dem sammen for at nærlæse dokumenter. Resultatet bliver koncentrationsbesvær, øget træthed og måske endda hovedpine.

Det er ikke uden årsag, at Arbejdstilsynet har angivet krav til kunstig belysning på arbejdspladser, hvor der anbefales en belysningsstyrke i rummet på minimum 500 lux – ligesom der også skal tages forbehold for lysfordeling, blænding, refleksion m.m.

Det er vigtigt, at kontorbelysningen på arbejdspladser med særligt skærmarbejde er egnet til synet. Det vil sige, at man som medarbejder kan skrive og læse på computeren, såvel som dokumenter på selve skrivebordet.

Hos Haubjerg tilbyder vi rådgivning og forhandler god kontorbelysning, som overholder standarder til arbejdsmiljøet og fremmer trivslen hos den enkelte ansatte.

Kontorbelysning er afgørende for vores koncentration

Det er almindeligt kendt fra forskning og adskillige studier, at lyset påvirker vores hjernekapacitet, koncentration og hukommelse. Den rette kontorbelysning har med andre ord stor effekt på medarbejderens evne til at udføre sit arbejde, fordi hjernen falder i søvn under dårlige lysforhold.

Kontorbelysningen må dog aldrig blive forstyrrende. Derfor er det vigtig, det ikke blænder. Blænder lyset, nedsættes din synsfunktion fysiologisk, på samme måde som når du f.eks. stirrer op mod solen.

Kontorbelysning kan dog også være en hindring for arbejdet, når det forstyrrer subjektivt. Derfor giver det f.eks. god mening, når den ansatte kan justere lyset omkring sig – hvis altså ikke lamperne i forvejen er tilpasset de enkelte arbejdssituationer.

God arbejdsbelysning er uundværlig

Arbejdstilsynet har sat en lux-værdi på minimum 500 for arbejdsbelysningen. Lys er dog mere end kun styrken. Faktisk kan et ensidigt fokus på lysstyrken føre til et højere strømforbrug, samtidig med at lyset bliver kedeligt – uden liv fra perspektiv og dybde. Sidstnævnte forhold spiller en stor rolle for omgivelserne, hvorfor en lampe ikke bare er en lampe.

Af samme årsag tilbyder Haubjerg rådgivning i kontorbelysning, så arbejdspladsen får et inspirerende lys. Dét kræver viden om f.eks. loftshøjde, det naturlige lysindfald (eller mangel på samme) samt områder, hvor blandt andet spotlys kan være med til at fremhæve bygningsdetaljer, vægkunst eller andet.

Kun på den måde kan vi se og beregne, hvordan vi sikrer din arbejdsplads den optimale belysning til det daglige arbejde – naturligvis med indtænkt strømbesparelse.

Ønsker du at høre mere?

Kontakt os i dag på 70 20 10 30 eller info@haubjerg.dk.